Vedtægter
§1Navn og hjemsted
Foreningens navn er ”FLINTØKSEN, amatørarkæologisk forening og detektorgruppe for Trekantområdet”. Hjemsted er formandens adresse.
§ 2 Formål
Foreningens formål er at samle personer med interesse for arkæologi og detektorsøgning, og gennem udgravninger, ekskursioner, foredrag, museumsbesøg og lignende aktiviteter at fremme forståelsen for og kendskabet til arkæologi. Foreningen er upolitisk.
§3 Medlemskab
Enhver, der har interesse for arkæologi, kan optages som medlem af foreningen.
For at blive medlem af foreningens detektorgruppe, skal man dog være bosiddende under Vejles Museums ansvarsområde, hvor følgende tre kommuner henhører, Hedensted, Vejle og Fredericia kommuner.
§ 4 Kontingent
Kontingentet betales til foreningens kasserer.Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen for et år ad gangen og forfalder til betaling hvert års 1. januar og skal være betalt senest 1/3, hvis man ønsker at opretholde medlemskab. Ægtepar eller samlevende par, hvor begge er medlemmer, betaler ét kontingent. Studerende og unge under 18 år betaler halvt kontingent
§ 5 Generalforsamlingen
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i perioden 1. oktober til 31. december. Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter beslutning af den ordinære generalforsamling eller af bestyrelsen, eller efter begæring af halvdelen af medlemmerne.
Indkaldelse til generalforsamling skal ske skriftligt til medlemmerne med mindst 21 dages varsel.
Dagsorden til den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:
1 Valg af dirigent
2 Formandens beretning
3 Fremlæggelse af det reviderede regnskab
4 Fastlæggelse af kontingent
5 Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleant.
6 Valg af revisor og revisorsuppleant
7 Behandling af forslag fra medlemmerne. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamlings afholdelse
8 Eventuelt
Dirigenten leder forhandlingerne, hvorover der føres referat.
Hvert medlem har én stemme.
På generalforsamlingen afgøres alle anliggender ved simpelt stemmeflertal, bortset fra de i § 9 omtalte tilfælde.
§ 6 Bestyrelsen
Bestyrelsen består af 5 medlemmer. Desuden vælges en suppleant af generalforsamlingen. Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Bestyrelsesmedlemmer vælges for to år, suppleanten for et år.
2 bestyrelsesmedlemmer, på skift, er på valg ved lige årstal
3 bestyrelsesmedlemmer, på skift, er på valg ved ulige årstal.
Genvalg kan finde sted.
Bestyrelsen holder møde så ofte, formanden skønner det nødvendigt.
To medlemmer af bestyrelsen kan forlange denne indkaldt til møde.
Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal.
Der føres referat over bestyrelsesmøder. Protokol med godkendte referater opbevares af sekretæren.
Bestyrelsen nedsætter de udvalg, der skal varetage foreningens aktiviteter: Medlemsblad, hjemmeside, detektorgruppe mm.
§ 7 Regnskab og revision
Regnskabsåret er 1. oktober til 30. september. Der skal forelægges et regnskab over indtægter og udgifter, samt status pr. 30. september.
Revisor og revisorsuppleant vælges for et år ad gangen og kan ikke samtidig være medlem af bestyrelsen. Genvalg kan finde sted.
§ 8 Foreningstegning
Foreningen forpligtes af den samlede bestyrelse.
Formanden og kassereren er bemyndiget til hver for sig at disponere over foreningens midler, herunder giro/bank- og sparekassekonti.
Foreningen kan ikke pådrage sig gælds- eller kautionsbetingelser, og den kan ikke eje fast ejendom.
§9 Opløsning
Forslag om foreningens opløsning skal behandles på en ekstraordinær generalforsamling.
Forslaget kan kun vedtages, såfremt mindst to tredjedele af de fremmødte stemmer for.
I tilfælde af foreningens opløsning træffer generalforsamlingen beslutning om eventuel formues anvendelse.
Vedtaget på Flintøksens generalforsamling 17. november 2022