- Denne begivenhed er allerede afholdt.
DETEKTORKURSUS for nybegyndere og let øvede

Har du lyst til at prøve kræfter med en metaldetektor og lære mere om denne spændende hobby? Flintøksen Vejle inviterer til en introduktionsdag i brugen af metaldetektor – både i teori og praksis.
Kurset finder sted på:
Spinderigade 11 C
7100 Vejle
søndag den 6. september 2026
fra kl. 9:30-15.00
Dagen henvender sig både til nybegyndere, erfarne detektorførere, der ønsker at få opdateret deres viden, og alle andre, der er nysgerrige på detektorhobbyen.
Vi gennemgår blandt andet lovgivning, registrering og behandling af fund samt gode råd og de etiske regler, der er en vigtig del af hobbyen. Arne Hertz fra SJAA står for undervisningen.
Efter en medbragt madpakke omkring kl. 12 går vi ud på en nærliggende mark sammen med erfarne detektorfolk, hvor deltagerne får mulighed for selv at prøve at gå med detektor.
Du behøver ikke selv have en metaldetektor for at deltage.
Kurset er gratis for Flintøksens medlemmer. For ikke-medlemmer er prisen kun 50 kr.
Beløbet bedes indbetalt inden kursusdagen via MobilPay: 0631DG
Et årsabonnement koster 200 kr for husstanden.
Husk at skrive dit navn i kommentarfeltet, når du indbetalinger via MobilPay. Det letter bogføringen for vores kasserer.
Alternativt kan du betale til vores konto hos Middelfart Sparekasse.
Reg. nr.: 0758 Konto nr.: 3231116086
Det er en fordel på forhånd at være registreret på metaldetektorfund.dk og have appen DIME installeret på sin smartphone. Foreningen hjælper gerne med dette.
Tilmelding til Jan Marx Rasmussen på tlf. 40 70 00 23 eller her …
Som altid vil det være rart hvis nogle af de garvede møder op til at hjælpe en nybegynder eller rådgive en mindre øvet.
Med venlig hilsen
Jan Marx Rasmussen
Formand